Om Mint Records

Mint Records er en pladebutik i København, hvor du kan købe, sælge og bytte musik, film og tegneserier.

Vi fokuserer ikke på nogle genrer frem for andre, og vores butik er stor nok til at have et pænt udvalg inden for alle stilarter.

I kælderen har vi et Hollandsk udsalg, hvor priserne bliver billigere og billigere hver uge. Efter 4 uger starter udsalget forfra med en masse nye varer. Ind i mellem tager vi en ekstra uge med endnu lavere priser.

Salg og Bytte

De fleste af vores varer køber vi af private, der kommer ind i butikken.

Hvis du ønsker at sælge eller bytte hos os, skal du være fyldt 18 år, og ønsker du at få kontanter, skal du have gyldigt billede ID med, som eksempelvis pas eller kørekort.

Vi tager også gerne ud og kigger på større samlinger. Hvis du vælger at bytte til andre varer, fremfor at få kontanter udbetalt, får du 20 % ekstra.

Vi køber LP'er, Singler, CD'er, DVD'er, Blu-Ray, konsolspil og tegneserier.